Når panderynken bliver for dyb, og du konsekvent ser træt eller vred ud, så er der hjælp at hente. Vi kender følelserne, når ansigtet afslører alderen, der er ved at sætte sig fast mellem øjnene eller i panden, og rynkerne tager over. Øjenbrynene er trukket sammen, og det friske udtryk er svært at finde frem, når man næsten ikke genkender sig selv.
Hos YOUR AGE kan vi hjælpe dig. På vores klinik i Århus er vi specialiserede i Botox-behandlinger, hvor professionelt uddannet personale sikrer dig en fuldstændig sikker behandling.
På klinikken i Århus udfører vi behandlinger med Botulinum Toxin, der er bedre kendt som Botox eller Azzalure. Det er et anerkendt og gennemtestet lægemiddel, der anvendes til flere formål over hele verden. Det afhjælper blandt andet muskelkramper hos mennesker med spastiske lammelser. I Danmark kender vi dog bedst præparatet som et middel til at behandle rynker.
Hos YOUR AGE laver vi ikke mimikløse ansigter. Vores værdisæt og holdninger er, at vi kun udfører behandlinger, der giver naturlige æstetiske resultater. Dit ansigt skal være levende. Vi tilpasser din Botox-/Azzulare-behandling, så dit ansigt fremtræder naturligt og smukt. Det betyder, at vi lægger ganske små doser, så muskulaturen dæmpes, rynkerne udtones og mimikken bevares.
Rynkerne i panden får vi alle. Det er vandrette streger i panden, bekymringsrynken mellem brynene og smilerynkerne omkring øjnene. De kommer, fordi de små muskler i ansigtet konstant arbejder med at trække sig sammen. Disse konstante bevægelser får huden til at folde. Vores øjenbryn kan synes nedfaldne, og et øjenbrynsløft kan være en løsning. Fællesnævneren er, at de fleste er kede af disse typer af rynker, da de oplever, at deres ansigt får et vredt eller bekymret udtryk. Det er disse mimiske rynker, der kan reduceres med Botox- eller Azzulare-behandling.
Behandlingen med Azzalure/Botulinum toksin injiceres i ganske små mængder med en meget fin nål i de muskler, der folder huden sammen. Den lammende effekt giver et omgående resultat og har samtidig en forebyggende effekt. Din følesans i det behandlede område forbliver uændret, og derfor kan du med fordel anvende behandlingen i mere følsomme områder: nedadvendte mundvige, tandkødssmil, store kraftige tyggemuskler, der gør ansigtet uønsket bredt eller asymmetrisk.
Vi desinficerer ansigtet meget grundigt. Derefter injicerer vi de små og tilpassede doser af Botox/Azzulare ind i muskulaturen lige under huden. Ansigtsmusklerne, der ligger lige under huden, bliver lammet. Denne procedure kan opleves lidt ubehagelig og tager 10-15 minutter at gennemføre. Du mærker en svag rødme i op til nogle timer efter injektionen. Vi anbefaler, du giver ansigtet ro det første døgn. Det indebærer, at du undlader at massere eller gnide i det.
Det endelige resultat kan du se efter 3-10 dage, og det holder som regel i 3-6 måneder. Ved yderligere behandlinger bliver resultatet mere holdbart, og der går længere tid mellem behandlingerne..
Smukke og fyldige læber forbinder vi naturligt med sensualitet og kvindelighed. De skaber en smuk harmoni i ansigtet, og det kan forbedre og ændre dit udseende. Mange af os er ikke velsignet med flotte, fyldige læber fra naturens hånd, eller også er de faldet sammen til en tynd udgave i takt med, at alderen holder sit indtog.
Hos YOUR AGE kan vi give dig den fylde, der passer til dit ansigt. Smukke læber, der forstærkes i udseende med en naturlig lipgloss i milde farver, der understøtter det kvindelige udtryk.
Nu må du ikke tro, at vi sprøjter Botox ind i dine læber. Det gør vi ikke, for så ville du ikke være i stand til at spise ordentligt, da Botox har en lammende effekt på musklerne. Vi hjælper dig til fyldige, bløde og sensuelle læber ved at kombinere en Botox-behandling med fillers, der skaber den ønskede volumen. Når vi kombinerer Botox og fillers, er det ofte for at reducere rynker. Botoxen lammer de muskler, der forårsager rynken; derefter bruger vi filler til at fylde rynken ud.
Du kan læse om vores Restylanefiller her. Ellers er du meget velkommen på en af vores klinikker i Århus, Silkeborg eller Herning, hvor uddannet personale kan vejlede dig.
Hvad koster en behandling? Det er et relevant spørgsmål. Det afhænger af, hvor Botox-behandlingen skal ske: pande, øjenbrynsløft, bekymringsrynke, smilerynke, mundvige, læber, hals, hage eller linjer under øjnene.
Derfor har vi en prisliste på vores hjemmeside. Her finder du alle behandlingstyper og priser. Du er altid velkommen til at kontakte os – vi har veluddannet personale klar til at hjælpe dig.
https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/kosmetisk-kirurgi/behandling/rynkebehandling-med-botox/ Linda Jakobsen, Overlæge, ph.d., Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet, København, fortæller om Botox.
Botox er et mærkevarenavn på en gift, der hedder botulinum toxin. Giftstoffet bliver dannet af bakterien Clostridium botulinum, og indtager (spiser) man bakterierne, kan de forårsage en farlig, om end meget sjælden, sygdom kaldet pølseforgiftning eller botulisme.
Botox anvendes over hele verden til flere formål. Det afhjælper blandt andet muskelkramper hos mennesker med spastiske lammelser, men i Danmark kender vi bedst præparatet som et middel til at behandle rynker.
Botox hæmmer musklernes evne til at trække sig sammen i de områder, hvor det sprøjtes ind. Det har altså ingen virkning på resten af kroppen og er derfor ikke farligt, som den nævnte pølseforgiftning er. I skønhedsindustrien anvendes Botox til at mindske synligheden af rynker, og det er ofte i panden og mellem øjnene, hvor det har en meget tydelig effekt.
Huden glattes ud, og rynkerne bliver mindre synlige. Botox/Azzulare lammer de muskler, der er blevet behandlet. Det er de dynamiske eller muskelafhængige rynker, der bliver påvirket.
Effekten aftager efter 3-4 måneder, og den skal gentages flere gange om året. Der er en tendens til en stigende effekt, jo flere behandlinger du får. Det skyldes, at musklerne svækkes og bliver tyndere af den kunstige inaktivitet.
Det er altid svært at forudse nøjagtigt, hvordan Botox-/Azzulare-indsprøjtninger vil fungere på den enkelte. Der er ikke rapporteret om mange bivirkninger, men nogle patienter, der har fået Botox i panden, oplever, at øjenlåg og -bryn hænger en anelse. Dette forsvinder, når effekten af behandlingen aftager.
De ikke-kirurgiske kosmetiske behandlinger har haft en eksplosiv vækst de sidste år. Skønhedsindustrien oplever, at de, der ønsker at blive rynkerne kvit, foretrækker de ikke-kirurgiske indgreb. Botox var ifølge American Society for Aesthetic Plastic Surgery (ASAPS) det mest populære ikke-kirurgiske kosmetiske indgreb i USA i 2016 med mere end 4,5 millioner behandlinger.