ØNSKER DU EN BEHANDLING FOR PIGMENTFORANDRINGER?

ØNSKER DU EN BEHANDLING FOR PIGMENTFORANDRINGER?

BEHANDLING AF PIGMENTFORANDRINGER MED LASER/IPL

Vores hud forandres med alderen. Aldringen skyldes flere faktorer. Sollys og livsstil kan føre til generende karsprængninger og pigmentforandringer i ansigt og på hals. Vores laser er af typen IPL- Intense Pulsed Ligth og af nyeste teknologi.

KONSULTATION

Først afholdes en konsultation. Det er en god ide inden konsultationen at læse om behandlingen på hjemmesiden, samt at læse samtykkeerklæringerne for de behandlinger du derudover kunne være interesseret i. Så har du selv et rigtig godt udgangspunkt for konsultationen.

Behandleren, som er enten læge eller sygeplejerske, lytter til dine ønsker og behov, og sammen lægges en plan og evt et behandlingsforløb der passer til dig. Du vil modtage både mundtlig og skriftlig information samt vores IPL Hårfjernings priser. Samtidig får du mulighed for at høre mere om vores IPL erfaringer.

OBS: Alle kunder er forskellige og har forskellige budgetter og behov. Sammen finder vi en plan der passer lige netop til dig.

BEHANDLINGEN

Hvordan føles behandlingen
Laseren afsætter varme i område der behandles. Pigmentforandringerne og små karsprængninger vil efterfølgende blive fjernet af kroppens reparationssystemer, og herved opnås effekten. Behandlingen virker bedst på overfladiske pigmentforandringer.

Før behandlingen:
Det er vigtigt, at man ikke er brun, når man møder til behandling. Man skal undgå solbadning og solarium mindst 2 måneder før start af behandling. I hele behandlingsperioden og i måneder efter sidste behandling skal bruges solcreme med højeste solfaktor. Huden kan ikke behandles hvis den er solpigmenteret og man må ikke bruge selvbruner eller bruncreme.

Efter behandlingen:
Behandlingen medfører mørkfarvning af pigmentskjolderne. I løbet af 1-2 uger ses en lettere afskalning heraf og pletterne forsvinder. Behandlingen kan kombineres med en blegecreme.
Vigtigt er det at du beskytter huden med en dagcreme med passende beskyttelse i månederne efter behandlingen. Vi kan i klinikken rådgive dig om hvilke produkter der er bedst egnede.

BIVIRKNINGER

Under behandlingen føles lysglimtene som varme smæld . Man kan reducere smerterne ved at tage 1g paracetamol 1 time før behandlingen. Huden kan være rød og føles varm lige efter behandlingen. Sjældent ses tilfælde med forbrænding med væskende forandringer og sår efter behandlingen. I de tilfælde kan der som følge heraf opstå blivende arvæv . Dette er yderst sjældent.

Der kan forekomme pigmentforstyrrelser i de behandlede områder, således at områderne bliver lysere eller mørkere end den omgivende hud. Denne risiko er størst, hvis man i forvejen er mørk i huden. Risikoen for bivirkninger er øget hvis man har taget sol eller solarium eller gør det de første måneder efter behandlingen.

INFORMATION OG SAMTYKKE

Efter at have gennemlæst denne skriftlige information skal man have mundtlig information om behandlingen og mulighed for at stille spørgsmål. Man har her mulighed for at medbringe en bisidder.

BOOK EN GRATIS FORUNDERSØGELSE ELLER BEHANDLING HER