ØNSKER DU EN PERMANENT HÅRFJERNING?

ØNSKER DU EN PERMANENT HÅRFJERNING?

HVAD ER INTENS PULSERET LYS?

Ved behandling med Intens Pulseret Lys af uønsket hårvækst anvendes lys, der især optages af hårets mørke farvestof melamin. Lyset omdannes til varme, og varmen breder sig ud til hårsækkene, som derved ødelægges. Behandlingen reducerer mængden af hår med op til ca. 50 % og kun midlertidigt. Der går et par uger efter behandling før hårene falder ud. Hvis de uønskede hår er lyse eller hvide, kan de ikke fjernes med Intens Pulseret Lys.

Fjernelse af uønskede hår og skæg i ansigtet samt på halsen, kan virkelig være med til at give vores kunder en øget livskvalitet. Skæg og mørke hår i ansigtet kan for mange være tabubelagt og enormt hæmmende i hverdagen. Med IPL kan vi reducere hårvæksten i ansigtet.

KONSULTATION

Først afholdes en konsultation. Det er en god ide inden konsultationen at læse om behandlingen på hjemmesiden, samt at læse samtykkeerklæringerne for de behandlinger du derudover kunne være interesseret i. Så har du selv et rigtig godt udgangspunkt for konsultationen.

Behandleren, som er enten læge eller sygeplejerske, lytter til dine ønsker og behov, og sammen lægges en plan og evt et behandlingsforløb der passer til dig. Du vil modtage både mundtlig og skriftlig information samt vores IPL Hårfjernings priser. Samtidig får du mulighed for at høre mere om vores IPL erfaringer.

OBS: Alle kunder er forskellige og har forskellige budgetter og behov. Sammen finder vi en plan der passer lige netop til dig.

BEHANDLINGEN

Før konsultationen:
Ved forundersøgelsen skal hårene være synlige, så vi kan se det område, der skal behandles.

Før behandlingen:
Før din hårfjerningsbehandling med IPL skal du barbere dig hjemmefra om morgenen på behandlingsdagen så der ingen hår er at se. Du må ikke fjerne din hårvækst med pincet, voks, snor/tråd eller andet der fjerner håret fra hårsækken, da behandlingen kun vil have effekt, hvis der er hår. Derfor må du heller ikke gøre dette optil to uger før din første behandling. På kroppen gælder dette 4 uger før første behandling. Du må til gengæld gerne barbere dig mellem behandlingerne.
Du må ikke være solbrun, når du behandles. Hvis du møder solbrun, kan vi ikke tilbyde behandling, da der vil være stor risiko for bivirkninger. Brug ikke selvbruner og make-up Du skal fjerne al foundation og pudder, før du møder til behandling.

Du må ikke være gravid eller ammende, når du får behandling med Intens Pulseret Lys.

Hvordan føles behandlingen?
Under og umiddelbart efter behandling vil Intens Pulseret Lys give en forbigående prikkende, stikkende eller brændende/varm smerte. Man kan evt. tage 1 gram Panodil ca. 1 time før behandlingen for at reducere ubehaget.

Efter behandlingen:
Efter behandlingen vil huden være rød og hævet i op til et par dage. Vi anbefaler, du beskytter din hud: Udføres behandlingen fra april til og med september, anbefales solcreme faktor 30-50, solhat og andet tøj hver dag undtagen ved heldagsregn.

BIVIRKNINGER

Der er risiko for at hudens farve ændres, så den enten bliver mørkere eller lysere. Der er endvidere risiko for, at der kommer sår. I tilfælde af sår anbefales brug af klorhexidin salve 2-3 gange dagligt frem til sårheling. Salven kan købes i håndkøb på apoteket. Sårene kan efterlade ar. Hvis der kommer infektion i området er risikoen for synlige ar større.

Symptomer på infektion er rødme udenfor det behandlede område, gul eller uklar væske, hævelse, smerte, varme Hvis huden viser tegn på infektion, skal du kontakte din egen læge. I sjældne tilfælde ses en stimulation af hårvæksten med øget behåring.